fbpx

Begyndermedlemskab

Velkommen som prøvemedlem i Golfklubben Hvide Klit

Som prøvemedlem vil du, når du starter, modtage hold undervisning 1 gang om ugen i 4 uger. Derud over har du 3 individuelle lektioner til rådighed, som bruges i samme periode.  Du vil komme på et hold, hvor der typisk er 4-8 personer. Alle hold lektionerne varer ca. 2 timer, og de individuelle lektioner varer 20 minutter.

Jeg er klubbens træner og hedder Claes Mortensen – og jeg glæder mig til at hilse på dig. Jeg kan kontaktes på telefon 98 48 90 21 eller via mail på info@hvideklit.dk

Du finder mig i proshoppen i klubben, hvor vi har åbent hver dag, så du altid kan få svar på dine spørgsmål.

Når du starter er det vigtigt, at du medbringer praktisk tøj og sko, hvis du selv har golfudstyr med, er det fint, men ellers er du velkommen til at låne jern og putter af mig.

De 4 uger vi mødes til undervisningen kommer du igennem følgende:

Introduktion af golfteknikken bag de lange slag, indspil samt putting.

Hvis du er forhindret i at komme én af gangene, så giv besked hos os i Proshoppen, vores nummer er 98 48 90 21 eller på mail. info@hvideklit.dk.

Når du har gennemgået forløbet, er du klar til at spille i begynderklubben, der spilles både på par 3 banen og den store bane.

Medlemskab af Hvide Klit

Hver tirsdag fra den 7. maj til afslutningen den 14. september holder vi begynderaften hvor vi spiller en 9 hullers turnering. Det koster 20,- at deltage pr. gang.
Prøvemedlemskabet koster 2.500,- og gælder for hele sæsonen 2019

Begynderaften

Vi mødes om tirsdagen fra kl. 16.30 til kl. 17.15. Spillet begynder cirka kl. 17.30.
Du starter på den lille bane og når begynderudvalget mener, at du er klar, kommer du med ud på den store bane.
Efter spillet mødes vi i Caféen, hvor der er hygge og overrækkelse af præmier til dagens vindere.

Spillet på den lille bane

Som medlem er du altid velkommen til at spille på vores par 3 bane, det er gratis.
Er du ikke medlem af klubben, koster det 100,- pr, gang.
Man kan også købe et års medlemskab til par 3 banen, det koster 500,-