Hole in One – så skete det igen!

Denne gang var det et af vores medlemmer, som først begyndte at spille golf sidste år. Det forhindrede dog ikke Jakob Skytte Jakobsen i at levere det gyldne slag.

Den flotte præstation fandt sted søndag den 21. juni på banens hul 4, hvor Jakob lavede hole in one.

Som anerkendelse for bedriften modtog Jakob en middag for to med vin på Hotel Hvide Klit samt en flaske whisky fra Vinoble Skagen.

Stort tillykke til Jakob med den imponerende præstation! 🏌️‍♂️⛳️