Danmarks nordligste golfbane ligger 17 km syd for Skagen. Den er anlagt i et plantageområde med et omfattende antal skovfyr og store sandede områder. Herimellem flankerer lyng- og marehalm-fairways som en markant kontrast til de grønne områder.

Hvide Klit har i mange år været et tilløbsstykke for både de lokale medlemmer samt et stort antal årligt besøgende gæstespillere.

I de seneste år har golfbanen undergået massive forandringer – ikke kun i layoutet, men også i stand og kvalitet.

Fairways, greens og bunkers er i dag en mesterskabsbane værdig og af så høj kvalitet, at banen rangerer blandt de allerbedste i landet.

Banestatus

Banen lukket p.g.a. rimfrost.

Banen åbner tidligst igen kl 11,00

Der vurderes igen ca kl 9,45

Der er åben for kørsel med buggys igen

Der spilles med oplæg på fairways

 

 

Seneste nyt fra Golfklubben Hvide Klit