En dag på golfbanen med kollegaer, familie eller venner.
Mange firmaer har i løbet af året ofte et arrangement for ansatte og forretningsforbindelser. Derudover kan
familier eller grupper af venner der ønsker at lave noget aktivt sammen prøve noget nyt og udfordrende.
Vi i Golfklubben Hvide Klit tilbyder nu en dag i golfklubben, hvor man får muligheden for at prøve kræfter med golf til et hyggeligt og sjovt arrangement, hvor alle kan være med uanset niveau – det gælder også for dem, der aldrig har prøvet at spille golf før.
Vi vil gøre vores absolut bedste for at skabe rammerne for en fantastisk dag, der lever op til jeres ønsker – og overstiger jeres forventninger. I kommer til at nyde dagen i hinandens selskab og få glæden af at spille golf i naturskønne omgivelser.
I programmet er indlagt en times undervisning med klubbens træner, hvor man lærer de grundlæggende færdigheder i golfspillet.
Efter undervisning vil man spille en runde eller to på klubbens udfordrende og sjove par-3 bane, hvilket vil
give alle en god fornemmelse af hvad golfsporten kan byde på.
Hvem ved, måske vækkes en ny interesse?
Kvalitetstid, hygge og lækre omgivelser
Golf er en fantastisk sport, og uanset om du tager afsted med nogle venner eller familien for at øve jer i sportsgrenen, vil I få nogle gode grin over at konkurrere og udfordre hinanden på golfbanen.
Vores Golf for sjov-arrangement indeholder leje af udstyr og bolde, så I skal blot sørge for at møde op i den rette påklædning.
I er meget velkomne til at slutte dagen af med en dejlig frokost, en kold øl eller en kop kaffe i vores café.
Se menukortet
Lyder det som noget for jer?
Vær venlig at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker en pris. Du kan bestille et Golf for sjov-arrangement på tlf. 98 48 90 21 eller ved at sende en mail til os på info@hvideklit.dk