Pludselig var Kronprinsen her!

 

I løbet af sæsonen spiller rigtig mange kendte danskeren en eller flere runder golf på vores bane. I går dukkede Kronprinsen pludselig op at prøve kræfter med Hvide Klit.

Jeg spurgte Hans Kongelige Højhed om jeg måtte tage et billede, og som den naturligste ting i verden stillede han op. Kronprinsen fortalte at det var hans første besøg på banen.

Efter min bedste overbevisning lå Kronprinsens handicap i 2021 på 12, så han er en ganske habil golfspiller. Hvordan runden gik i går, i blæsevejret, vides ikke, for lige efter runden, forlod Kronprinsen Hvide Klit, sammen med sine livvagter.