Søndag den 3. maj blev Digets Pokaler spillet på Hvide Klit.

Vejret viste sig fra sin gode side med lidt sol og en let brise, hvilket – som så ofte før – resulterede i flotte scores.

Digets Fond var endnu en gang sponsor for turneringen, som har været afholdt på Hvide Klit næsten hvert år siden 1973.

Der deltog i alt 77 spillere, fordelt på to rækker.

Som en særlig gestus overrakte Digets Fond igen i år en gave på 25.000 kr. til klubben. Beløbet skal i år bruges som tilskud til udskiftning af taget på klubhuset, som i den grad trænger til en renovering.

Desværre havde ingen fra fondens bestyrelse mulighed for at være til stede ved præmieoverrækkelsen. Gaven blev derfor overrakt af turneringslederen, hvilket blev modtaget med stor applaus fra deltagerne.

Klubben retter en stor tak til Digets Fond for den generøse støtte og det gode samarbejde gennem årene.

Vinderne i A-rækken

Fra venstre ses

Nr. 1 Preben Lennert 39 point
Nr. 2 Caroline Skjoldborg 37 point
Nr. 3 John Pedersen 37  point
Nr. 4 Joakim Rye Larsen 37 point
Nr. 5 Kirsten Søby Larsen 36 point
Nr. 6 Jan Andersen 36 point

Vinderne i B-rækken

Fra venstre ses

Nr. 1 Valdemar Muhlig 44 point
Nr. 2 Peter Møller 43 point
Nr. 3 Birthe Elling 39 point
Nr. 4 Christina Valgren 39point
Nr. 5 Pia Larsen 39 point
Nr. 6 Morten Friis 38 point

Vinderne af Digets Pokaler blev

Bedste herre Valdemar Mulig

Bedste Dame Birthe Elling

Bedste C-række spiller Peter Møller